Ydelser
Jeg tilbyder samtaler og healing. Det bærende for samtalen er undervisning i den højere sandhed om dig. Jeg er født med en seer-evne der gør, at jeg ser ind i dine ord, din historie, på tværs af tid og rum. Du vil føle dig set på et meget dybt plan. Det jeg ser efter i dig, er de idéer, tanker, overbevisninger mm, der adskiller dig fra din højeste sandhed. I mit nærvær og i Gypsy Templet fremkaldes du, din ånd på forskellig vis. Behovet for healing kan vise sig undervejs og er med i prisen. Jeg ser også med mine hænder.
En samtale tager ca. 1-2 timer og koster 600kr. første gang. Den efterfølgende pris afhænger af, hvilket behov for videre støtte du har. Samtaler afholdes i Varnæs, Aabenraa eller hos Boutique Namasté i Aabenraa gågade.
Gypsy Templet
Dette rum understøtter din sjæl og ånds udvikling og integration i dit liv. Det du får her, er et skridt på vejen i din samlede udviklingsproces. Alle har forskellige oplevelser. Det eneste du skal gøre er, at være åben og modtagelig for det Guddommeliges nærvær og hjælp. Hvis du har brug for det, kan vi have en indledende samtale, inden du går ind i rummet og vi kan afslutte med en snak om dine oplevelser. Du kan også blot gå ind i rummet, uden samtale.
Der må ikke tales, bæres sko eller medbringes større baggage. Mobiltelefonen skal på lydløs. Der er plads til flere i rummet, så man finder blot en plads, uden at kommunikerer.
Det er ikke afgørende hvad du tror på, så længe du ønsker at udvikle dig frem mod din højeste sandhed.
Det er gratis at besøge rummet. Donation er velkommen.
Læs mere om Gypsy Templet i menuen.